Gaveindkøb bliver aldrig nemt

Der er ingen der kender dig så godt som din bedste veninde. Omvendt føler du sikkert heller ikke, at der er nogen som kender din bedste veninde så godt som du gør. Uanset hvor godt man kender hinanden, er der dog én ting der aldrig helt bliver nemt: gaveindkøb. For det er simpelthen bare ikke alle som er nemme at regne ud rent gavemæssigt.

Alle kender de gode gamle klassikere: smykker, oplevelsesgaver, små nipsgenstande, osv. Du har med garanti købt én af disse til din veninde før – eller måske faktisk dem alle sammen i årenes løb. Så måske er det på tide at gå i tænkeboks og komme på nye gaveideer.

 

Den gode gave: personlig, sjov og mindeværdig

Selvom alle er forskellige, er der dog visse universelle kendetegn som gode gaver ofte har. Den gode gave er ofte personlig og repræsenterer både den som giver gaven og den som modtager den. En sjov gave er næsten også altid god (så længe, at den er sjov for begge parter…). Vigtigst af alt gælder for en god gave, at man skal kunne kigge på den og se tilbage på gode minder med glæde i kroppen.

 

Lad lamper lyse din venindes dag op

Et utraditionelt, men ikke desto mindre fantastisk, bud på en personlig og unik gave er en lampe. Lamper er en perfekt venindegave! Den blander den praktiske funktion med uendelige muligheder for designs og stilarter. Man kan vælge imellem bl.a. bordlamper, sengelamper og væglamper, og man kan enten gå med et stilfuldt udtryk som passer til modtagerens stil – eller man kan finde en sjov og skør lampe, for den helt unikke gave.