Husker du at date din kæreste?

 

Vi begår os alle sammen i en travl hverdag med fokus på vores pligter. Pligterne findes både på arbejdspladsen, i skolen, i træningscenteret, i hjemmet og mange andre steder. Sandheden er den, at vi ofte glemmer vores partner i dette ugentlige racerløb. Uanset, hvor mange timer I har brugt sammen som par, skal tiden til romantiske oplevelser og overraskelser stadig være en del af forholdet. Vi må ikke glemme hinanden, og derfor præsenteres du for forslag til næste gang, du skal invitere kæresten eller ægtefællen på date eller næste Valentins date.

 

Den vilde og grænseoverskridende date

 

Søger man den udfordrende date, hvor fysisk aktivitet og høj puls er interessant, så kan den action-fyldte date være et godt forslag. Heriblandt kan aktiviteter som klatring i enten hal på klatrevæg eller i skov anbefales. Blandt de mere aktivitetsprægede date forslag kan bl.a. Gokart, mountainbike, dykning og meget mere bruges som ide til jeres næste date. Er I til en mere afslappende aktivitet kan vinterbadning, romantisk sheltertur i skoven eller et spa-ophold med aktiviteter være en løsning.

 

Den romantiske date

 

Den romantiske date kan også planlægges i mange forskellige udgaver og variationer. Her står kærlighed og nærvær i fokussets tegn. Inviter din partner på fint restaurant-besøg, oplev solopgangen eller solnedgangen sammen. Essensen i den romantiske date er at vise din partner, hvor meget de betyder. Find ud af, hvad der fanger dem eksistentielt. Hvad glæder dem og samtidig får dem til at føle sig i live. Den romantiske date handler ikke, om hvad I laver, men i højere grad om ideen og kvaliteten bag oplevelsen sammen.

 

Den sjove date

 

Ofte glemmer vi, hvor stor en betydning det at kunne få sin partner til at grine har. Overvej derfor, om I skal opleve noget underholdende sammen, eller om I skal være sjovt-aktive sammen. Er I til en sjov oplevelse sammen, kan stand-up show være en mulighed. Ønsker I at være mere praktiske kan I overveje at udfordre jeres kreative evner og forsøge at tegne hinanden enten på et kursus eller i hjemmet. Kun fantasien sætter grænser, når der skal grines.

 

Ideen er ikke det vigtigste


Når du skal planlægge dig og din partners date til f.eks. valentinsdag eller almindelig date aften, så husk aktiviteten ikke bestemmer datens udfald, men blot det at I tilbringer kvalitetstid sammen er, hvad der er i fokus.