3 måder, du kan overraske manden på

Skrevet af Camilla Struck

En af de største kærlighedserklæringer, man kan give, er en overraskelse. Ved overraskelser består meget af glæden i, at der er en anden person, der har sat sig ned og brugt tid på at arrangere noget for en. Overraskelser er derfor noget af det skønneste at give, fordi man ofte ikke forventer noget som helst og bliver så overrasket over, at nogen arrangerer noget – kun for at glæde dig. Hvis du ønsker at glæde din mand, er der mange overraskelser, du kan planlægge for ham. Ja, der er faktisk så meget at vælge imellem, at det kan være svært overhovedet at vælge noget. Derfor kommer der her 3 anbefalinger til, hvordan du kan overraske din mand på bedste vis.

 

  1. En tur ud af byen eller landet

Hvis du vil overraske din mand, er det en fantastisk idé at arrangere et weekendophold. Her kan I nyde hinandens selskab og sætte fokus på kærlighed og nærvær. Væk fra hverdagens travlhed og rutiner får I mulighed for at slappe af og bare hygge jer. Det eneste, som kan volde problemer i forbindelse med overraskelsen, er at det kan være svært at være sikker på, at din mand ikke laver planer. Her kan du f.eks. aftale med en af hans venner, at personen laver en aftale med din mand. Så er du sikret, at datoerne, du planlægger overraskelsen på, er frie.

 

  1. En tur ud og nyde udsigten fra oven

Holder din mand af flyve- og køretøjer, er en helikoptertur med garanti et hit. Overrask ham ved at tage en tur i luften, og nyd den smukke udsigt. Der er rig mulighed for at booke en tur fra f.eks. Aarhus, Silkeborg eller Esbjerg, så du kan vælge en tur, hvor I kan nyde synet af hav og landskab. Sådan en tur glemmer man ikke lige foreløbigt – især fordi det er en oplevelse, I deler og har sammen.

 

  1. En tur ud og teste sanserne

En overraskelse, som de fleste mænd ville blive glade for, er helt sikkert en smagning. Vælg f.eks. en vin- eller romsmagning – eller måske en ølsmagning, hvis din mand holder meget af øl. Test jeres smagssanser, og nyd godt af kvalitetsalkohol. Her kan I også blive klogere på vinen eller øllen. Det vil med sikkerhed vække begejstring, hvis du deler hans passion for f.eks. rom ved at invitere ham ud på en romsmagning.

 

Tommelfingerregler ved overraskelser

Hvis din mand holder af overraskelser, kan du øge spændingen ved at bede ham pakke, sætte sig i bilen osv. uden at afsløre, hvor I skal hen, eller hvad I skal – så bliver det i sandhed en overraskelse! Det er selvfølgelig også vigtigt, at han afsætter tid den dag, du planlægger at overraske ham. Få hjælp fra venner og familie, så det lykkes dig at overraske ham. Og husk – uanset om han lugter lunten eller ej, så vil han med garanti sætte pris på, at du har taget dig tid til at planlægge en overraskelse for ham.