Hvordan finder jeg de rigtige briller?

Det kan være svært at finde ud af, hvordan du finder et par briller, som passer til dig, din stil og som kan være med til at skabe det udtryk, du ønsker. Læs med i dette blogindlæg, hvor du får tre tips til at finde de perfekte briller samt en guide, som fortæller dig, at sådan finder du de perfekte briller til din ansigtsform.

 

Tre gode råd til at finde de perfekte briller

Når du skal finde de helt perfekte briller eller solbriller, er der tre generelle råd, som du kan gå efter. Det er, at du skal:

  • Vælge brilledesignet ud fra din specifikke ansigtsform
  • Vælge briller, som kan være med til at understrege din stil og din personlighed
  • Prøve brillerne inden du beslutter dig, så du også er sikker på, at de sidder som ønsket

 

Grunden til at du skal have din specifikke ansigtsform med i overvejelserne, når du vælger briller, er, at det faktisk har rigtig stor betydning, og du vil have nemmere ved at finde et par flotte briller, hvis du tager dig tid til at overveje, hvad der er flot til lige netop din ansigtsform.

 

Find de rette briller til din ansigtsform

Nu har vi fået på plads, at det er vigtigt at være opmærksom på ansigtsform, når de helt perfekte briller skal findes. Men hvilken type briller passer så til din ansigtsform?

Rundt ansigt

Har du et ansigt med runde kinder og rund hage, som er cirka lige så langt, som det er bredt, har du et rundt ansigt. Du kan med fordel gå efter solbriller med et mere kraftigt stel, som er enten firkantede eller rektangulære. Det vil skabe en rigtig god kontakt til de runde former i dit ansigt.

 

Aflangt ansigt

Har du et aflangt ansigt, som er længere end det er bredt og måske en smule firkantet, vil et par brede solbriller være et oplagt valg. Et par solbriller med et bredt stel vil nemlig få dit ansigt til at syne mindre aflangt og dermed rigtig harmonisk.

 

Ovalt ansigt

Når din pande er bredere end din hage og din hårgrænse samtidig er rund, har du nok et ovalt ansigt. Du er heldig. De fleste briller vil fungere. Prøv dig frem og se, hvad du synes er flottest.

 

Firkantet ansigt

Har du et firkanten ansigt med bred pande og firkantet kæbelinje, skal du vælge briller med bløde kanter. Generelt skal du undgå firkantede briller, men i stedet gå efter runde, ovale eller cat-eye briller.