Tag ordentlig afsked til begravelsen
Når man mister nogen, man har kær, er det en umulig tid at være til stede i. Det kan derfor også virke ekstremt ubarmhjertigt, at der med afskeden følger en række praktiske foranstaltninger, som man skal tage sig af. Heldigvis, er det ikke noget, som nogen behøver gøre alene. I tiden op til begravelsen går tankerne ofte på, hvordan man tager ordentlig afsked med den afdøde. Det kan både være svært, fordi man ikke er klar til at sige farvel, eller fordi man enten kendte personen rigtig godt eller ikke godt nok. I alle scenarier er det vigtigste dog blot, at du gør dit for at ære det forhold, som lige præcis du havde til personen. I dette indlæg vil vi hjælpe dig med at få et klarere overblik over, hvordan du kan tage afsked til begravelse.
Den uskrevne regel om påklædning
Til begravelser er der tradition for at bære mørkt eller sort tøj. Det er en farve, der forbindes med det at sørge, og derfor er sort påklædning fast inventar ved de fleste begravelser. Men over tiden er flere og flere begyndt at bevæge sig væk fra det sorte tøj. Det er en konsekvens af, at enten den afdøde selv eller de pårørende, ønsker gøre begravelsen til en fejring af livet i stedet for at fokusere den mod sorgen. Derfor er det en god idé at spørge pårørende og venner om, hvad der forventes af påklædning til begravelsen, så du er sikker på, at du ærer ønsket fra de nærmeste.
Blomster og bårebuketter
Hvis man har haft en tæt relation til afdøde, er der mange, der finder det rart at skrive et personligt brev, som man kan give med i kisten. Det kan virke udrensende for mange under deres sorg, så overvej, om det er noget, du har lyst til. Derudover er blomster og bårebuketter også en fast del af afskeden til begravelsen. Du kan enten gå sammen med venner og familie om at få lavet en personlig bårebuket til begravelsen, eller du kan selv tage en blomst med, som du ved, at din ven ville have sat pris på.