Er du klar til konfirmationssæsonen 2021?

Den store dag er lige om hjørnet, og landet over venter håbefulde unge mennesker på at tage deres første spæde skridt hen imod deres voksenliv. For mange unge er det en dag og en tid fyldt med forventning, glæde og spænding, og for deres forældre er det som regel det samme blot med en tilføjelse af en lille sørgmodighed over, at den lille pode nu går ind i de voksnes rækker.

Konfirmationen er én af de første festdage i den unges liv, der virkelig kræver planlægning. Både venner og familie er samlet til fejringen, og der skal hverken gås ned på maden, tøjet eller underholdningen. Specielt tøjet er for mange en vigtig del af konfirmationen, og netop derfor giver vi også en lille guide til, hvordan du finder den helt perfekte konfirmationskjole.

Forskellige trends for 2021

Selvom mode kan være svær at forudsige, er der dog alligevel et par trends, vi nu kan se, kommer til at præge konfirmationssæsonen i 2021. Vigtigst er det dog at huske på, at en konfirmationskjole kan se ud på mange forskellige måder, og at du bare skal føle dig smuk og fin i din kjole, du nu engang vælger.

Først og fremmest er det en god idé at starte med at finde ud af, hvilken model du godt kunne tænke dig. Konfirmationsmoden byder på mange kjoler både med og uden ærmer og i hvide eller cremefarvede nuancer, så her må du selv på banen og finde ud af, hvad du synes bedst om.

Gennem de sidste mange år har blonder absolut været et hit blandt mange af de valgte konfirmationskjoler, og derfor er der god grund til, at vi også vil se dette i den kommende sæson. Én ting, der i hvert fald er sikkert, er, at langt de fleste kjoler laves med et knælangt snit, og netop denne længde er da også den mest klædelige for de unge piger.

Uanset om du mest er til en lang konfirmationskjole, en kort konfirmationskjole eller en konfirmationskjole med blonder, så findes der altså et hav af muligheder, der gør det sikkert for dig at finde lige netop dén kjole, du bedst kan lide. Lad din personlighed skinne igennem ved valget af din kjole og vælg én, du vil føle dig godt tilpas i på dagen.

Husk på at du også kan tilføje lidt personlighed til dit look ved at vælge de rigtige sko, smykker og tilbehør. Hvad end du mest er til sneakers, sandaler eller ballerinasko, har du mulighed for at give dit look et twist med en anden farve eller stil.

Tillykke til de kommende konfirmander

Når så alle de gode råd er givet, vil vi gerne ønske en stor lykønskning til alle de kommende konfirmander, der om lidt skal give deres ja i kirken. Vi håber, du finder den perfekte konfirmationskjole, der kan være med til at sætte prikken over i’et på dagen, og nu er der ikke meget andet tilbage at sige end, god jagt, stort tillykke og hav rigtig en dejlig dag.