Historien bag industrilamperne

Bag industrilamperne går en lang historie – helt tilbage til 50’ernes USA, hvor mange større fabrikker og arbejdspladser måtte se sig lukket og ramt af tidens økonomiske krise. De mange konkurser efterlod flere tomme haller og lokaler, og meget af interiøret blev brugt til nye formål. Industrilamper er in i dag takket være de forskellige amerikanske kunstnere og studerende, der greb chancen for at udstille eller bo i de efterladte rum, som blev stylet på fineste vis.

Skab sjæl i dit hjem med industrilamper

Der findes mange forskellige slags industrilamper – fælles for dem er deres minimalistiske udtryk. De er ikke udstyret med lampeskærme, men du vil kunne få optimale lampepærer, der har samme effekt. Ved at bringe industrilamper ind i din indretning skaber du rum med både sjæl og historie, og netop derfor er de blevet så moderne – hvem vil ikke gerne invitere gæster ind i hyggelige rammer med historiske associationer?

Mix det moderne med vintage ved hjælp af industrilamper

Hvis du gerne vil give dit moderne hjem et vintage-islæt, kan du med fordel bruge industrilamper i din indretning. De vil typisk have neutrale farver såsom sort, hvid og metallisk grå, der vil komplementere det moderne hjems varme farver og former. På grund af lampernes neutrale farver, vil de også sagtens kunne gå godt i spænd med andre vintageobjekter – arvede møbler i massivt træ med stor affektionsværdi eller et designerfund i den lokale vintagebutik stikker mindre ud, hvis de får selskab af anet vintage. Industrilampernes belysning er desuden ideel til store rum – køkkenalrummet eller stuen udsmykket med typisk skandinavisk, tidløst og moderne design vil komme til sin ret med et industrielt element i form af industrilampen. På den måde får du mixet både moderne og vintage og tilført dit hjem både sjæl og historie.