Tid til fordybelse, indsigt og ny indretning

De sidste par år har vi opholdt os ekstraordinært meget hjemme. Vi har haft tid til at fordybe os og være mere til stede hos familien. Men vi har også haft rig mulighed for at kigge rundt i vores bolig og revurdere den indretning, vi i sin tid har valgt. Pandemien har med andre ord medført, at vi har shoppet boligartikler som aldrig før. Specielt køkkenerne har fået en tur i de mange hjem. Alle har i den grad renoveret og ommøbleret. Så hvordan ser trenden ud nu?

 

2022 har skruet op for farvepaletten!

Her i 2022 er der skruet helt op for farverne. Det gælder alt fra de sarte pasteller til de mere kraftige farvenuancer. Fælles for alle farveeksplosionerne er, at det er lyse og glade farver, der er gjort brug af. Med den ekstra tid derhjemme skal omgivelserne løfte humøret og give energi.

Legen med farver er desuden ved at sprede sig til mere atypiske overflader. Det er ikke længere kun væggene, der får en overhaling med penslen. Mange vælger at male både loftet, gulvet og karmene i klare farver. Derudover inkorporeres farverne i valget af møbler, lamper og nips. Hvis du for eksempel står foran en renovering af køkkenet, kan du med fordel tænke farver ind på nytænkende flader. Vælg kulørte lamper over kogeøen, eller mal lågerne i en vovet farve. Et spraglet gulv kan også gøre en kæmpe forskel for dit køkkens samlede udtryk.

 

Bæredygtighed er det nye sort

Sammen med regnbuen er kloden også rykket ind i danskernes bevidsthed. Det er blevet moderne at tænke bæredygtighed ind i indretningen. Du bør derfor vælge naturlige materialer til din køkkenrenovering og finde produkter, der er fremstillet på en miljøvenlig måde. Udbuddet plejer at følges med efterspørgslen, så der er flere og flere producenter, der tænker grønne tanker i deres fremstillingsprocesser. Du kan altså let finde klimavenlige alternativer, når du går på jagt efter greb, hylder og hårde hvidevarer.