Undgå at bøvle med mascara om morgenen

De fleste af os kender det. Toilettasken er fyldt til randen med produkter, men det er stadig umuligt at lokalisere det produkt, som man skal bruge. Det kan være en kattepine at lægge makeup, og det tager tid i ens morgenrutine. Tid, som man måske ville ønske, man kunne bruge anderledes. Det er dog muligt nu i takt med, at permanent makeup er blevet mere hyppigt herhjemme. Med permanent makeup kan man vågne op til et resultat, som de fleste kun drømmer om. Det er således slut med at bekymre sig, om mascaraen løber, eller om læbestiften er tværet ud. Uanset om det er tidlig morgen eller sen eftermiddag, kan man føle sig mere selvsikker og smuk med permanent makeup.

Disse behandlinger kan du få

Der findes mange forskellige behandlinger, som kan erstatte makeup permanent. Her er nogle af de behandlinger, man kan overveje at få lavet, hvis man er træt af at påføre makeup hver dag:

  • Microblading af bryn er til dig, der ønsker naturlige øjenbryn uden at skulle bruge browgel. Denne form for permanent makeup giver dig mulighed for at gå fra tynde øjenbryn til tykkere og mere fyldige bryn. Microblading er oplagt, hvis du ikke har mange øjenbrynshår og ønsker at give dit ansigt mere kant.
  • Lip Blushing er en procedure, der giver fyldigere læber med mere farve. Hvis du har ar, mørke læber eller en ujævn læbeform kan lip blushing hjælpe. Med denne form for permanent makeup får man et naturligt look, der kan tilpasses efter, hvad du ønsker dig.
  • Vippe extensions er oplagt at få lavet, hvis man er træt af at påføre mascara. Ofte får man ikke det ønskede look med mascara, men det kan man få med vippe extensions. Med denne behandling kan man få lange vipper eller mere buede vipper i forskellige stilarter. Mulighederne er mange, hvad end du ønsker et glamourøst eller naturligt look.

Priserne på disse behandlinger varierer fra behandler til behandler. Det er dog vigtigt at undersøge behandlerens omdømme, inden man vælger. Ofte hører pris og kvalitet sammen, så vælg ikke det første og det bedste uden omtanke.

Overvej dette inden du får permanent makeup

Permanent makeup kan være en befrielse for mange, men det er alligevel vigtigt at overveje, hvilke fordele og ulemper den pågældende behandling fører med sig. Fordelene ved at få lavet permanent makeup er, at du kan få et længerevarende resultat, som du ikke behøver at vedligeholde på samme måde som almindelig makeup. Herudover er du med permanent makeup i stand til at vælge og få lige præcis dét resultat, du drømmer om. Ligesom alt andet er permanent makeup dog en udgift, som viser sig i større eller mindre grad alt efter behandlingen. Vippe extensions kræver eksempelvis opfyldning cirka hver måned, og det er vigtigt at overveje, inden man påbegynder behandlingen. På trods af dette er permanent makeup i mange tilfælde udgiften værd, da kvinder i alle aldre opnår større selvtillid og velvære ved at få lavet behandlingerne.