Døjer du med tørre og ru hænder?

Hænderne er et utroligt udsat område på din krop. De fleste bruger deres hænder hver dag i deres arbejde, og dine hænder udsættes desuden dagligt for kulde, sæbe, vand, kemikalier og sol. Alle disse ting er med til at dehydrere og belaste huden på dine hænder.

 

Det er vigtigt at pleje sine hænder

At huden på dine hænder er meget udsat betyder, at det er vigtigt jævnligt at pleje dem og tilføre dem fugt. Når du plejer dine hænder, hjælper du huden til at kunne regenerere sig selv samtidig med at du vedligeholder elasticiteten i huden.

Læs med her og få gode tips til, hvordan du bedst holder dine hænder bløde og velplejede

 

Husk en god håndhygiejne

Det er selvfølgelig alfa og omega at holde en god håndhygiejne, når det kommer til bløde og velplejede hænder. Mange begår dog den fejl, at de vasker hænder meget oftere, end nødvendigt. For hyppig håndvask kan være med til at udtørre dine hænder, idet for meget vand og sæbe fjerner hudens naturlige olieproduktion. Vasker du hænder for ofte, bliver din hud hurtigt dehydreret og tør. Det er svært at sige, hvor ofte, man bør vaske hænder, da det afhænger af dit job, hvad do foretager dig på en dag, og meget andet.

 

Vælg en god og mild sæbe

Når du vasker hænder, bør du altid bruge en god, mild sæbe. Parfume og kemikalier, som er til stede i mange typer sæber, kan være med til at udtørre og irritere din hud. Gå efter en håndsæbe, hvis pH-værdi er omtrent den samme som hudens egen pH-værdi. Sæbe har ofte en meget højere pH-værdi, end din egen, så vælg en sæbe baseret på naturlige ingredienser.

 

Brug en nærende og fugtgivende håndcreme

En nærende og fugtgivende håndcreme er med til at hydrere din hud og opretholde hudens naturlige elasticitet. Hvor ofte du skal bruge håndcreme, kommer an på flere faktorer. Vasker du hænder mange gange i løbet af dagen, fx grundet dit arbejde, kan det være en fordel at smøre hænderne ind i håndcreme efter hver håndvask. På den måde opretholder du hudens balance og tilfører den de næringsstoffer og den fugt, du lige har vasket af.

 

Sådan påfører du håndcremen

Undgå at brug en for fedtet håndcreme og lad være med at overdosere. Brug en klat som ca. er på størrelse med en kikært og fordel det grundigt over hænderne og mellem fingrene. Du skal kun bruge nok til, at cremen dækker alle steder på hånden. Påfør eventuelt ekstra på særligt udsatte og tørre steder – fx på knoerne og mellem fingrene. Vent med at bruge dine hænder i 1-2 minutter for at give cremen tid til at trænge ind i huden

 

Lav din egen lækre håndscrub

Er dine hænder ekstra tørre eller ru, eller vil du blot forkæle dine hænder lidt ekstra, kan du lave din egen nærende håndmaske. Bland 2-3 spsk. malet kaffe og 2-3 spsk. brun farin med 6 spsk. kokosolie/mandelolie eller lignende. Masser dine hænder grundigt med ca. en tsk. af blandingen og skyl efter med lunkent vand. Påfør herefter en nærende og fugtgivende håndcreme.

Med denne guide, får du hurtigt og nemt bløde og velplejede hænder – forkæl eventuelt dig selv lidt ekstra med en manicure, så dine hænder ikke blot er bløde, men også smukke!