Sidder du og ønsker at få en mere aktiv hverdag men bliver altid stoppet af mangel på tid, overskud og måske viljestyrke? Så er der her fem råd til, hvordan du kan inkorporere motion i hverdagen uden at sætte himmel og jord i bevægelse.

 

5 gode råd

  1. Tag trappen

Bor du i en lejlighed på femte sal eller ligger kontoret en del meter over stueetagen? Perfekt! Så kan du starte med at tage trappen i stedet for elevatoren. Vi skal helst gå 10.000 skridt om dagen, og hvis du tager trapperne, kommer du en del tættere på målet. At gå på trapper giver både gode lår og en fast bagdel!

 

  1. Sæt bilen på halvvejen

Hvis der står en bil klar i indkørslen, kræver det meget at sætte sig op på cyklen i stedet. Så start med blot at cykle noget af ruten til arbejde eller skole. Flere steder i landet findes der cykelskure- og stativer i forlængelse med en parkeringsplads, så du kan køre første del af vejen og dernæst hoppe på cyklen og få de sidste kilometer i benene. Dette er også super smart, hvis du skal til en storby, for når man kommer tæt på bykernen, tager det tit længere tid at nå målet i bil, end på cykel.

 

  1. Få en elcykel

En elcykel er god, hvis du skal køre lange distancer, eller hvis du er ny i cykelland. Så kommer du hurtigere fra A til B og får hjælp undervejs. Man kan oftest også selv bestemme, hvor meget cyklen skal hjælpe dig på vej, og jo længere du har siddet på cykelsadlen, jo mindre kan du bede den lille motor om hjælp.

 

  1. Find en sjov sportsgren

Motion er en pestilens at få dyrket, hvis ens udvalgte motion ikke er noget, man brænder for. Hvis du hader at gå i fitness, så meld dig ud. Hvis det værste ved mandage er, at naboen trækker dig med til badminton, så stop. Find en sportsgren, du synes er sjov. Det gør en verden til forskel.

 

  1. Få minutter gør en forskel

En smule aktivitet hver dag kan give meget. Find en hyggelig lille gårute i nærheden af dit hjem eller cykl til dagligvarebutikken. Start småt og sæt dig som mål bare at komme udenfor. Så kan du bygge på derfra. 10 minutter er bedre end 0 og 20 minutter er bedre end 10. Du behøver ikke løbe et maraton for at kunne kalde dig aktiv!

 

Få en god start

Du kan gøre motionen nemmere for dig selv på forskellige måder. Invester i det nødvendige udstyr, om det så er en ny cykel, de rigtige sneakers eller en god tangosko. Tænk også over, hvornår på dagen du skal lægge din træning. Er du et morgenmenneske, der uden problemer kan øge pulsen fra morgenstunden, eller foretrækker du at have motion som dagens sidste gøremål? Disse små ting kan gøre en stor forskel.

God fornjelse!