Fysioterapi er en terapiform, som bruges til at forbedre din krops ydeevne. I takt med at kroppen bliver brugt, du bliver ældre eller bliver udsat for sygdom, vil kroppen ikke kunne gøre de samme ting, som du plejer at kunne – medmindre du vedligeholder den. Udover fysisk træning er fysioterapi en lige så essentiel del af din vej til velvære. En fysioterapeut er uddannet i kroppens anatomi og ved præcist, hvordan forholdet mellem muskler, led, nerver og knogler fungerer. En fysioterapeut kan derfor både komme med gode råd og vejledning til livsstil og bruge bestemte teknikker til at løsne din krop op, så den bliver bedre og mere funktionsdygtig.

Hvad kan fysioterapi hjælpe på?

En fysioterapeut arbejder med led, muskler og muskelskader. Det betyder, at de blandt andet kan hjælpe med:

  • Skader efter idræt
  • Gigt og sygdomme i hjerne og nervesystemet hos børn og ældre
  • Følgevirkninger af hjerte- og lungesygdomme
  • Efter operationer
  • Rygproblemer
  • Bindevævssygdomme
  • Lammelser
  • Tennisalbue

Inden dit terapiforløb tages der altid en omfattende samtale om din sundhed, og hvilke behov du ønsker dækket ved at gå til fysioterapi.

Derfor er fysioterapi vigtigt for kroppen

For mange anses deres krop som et tempel – og de er ikke helt gale på den. Faktisk vil vi sige, at kroppen er mere som en industri, hvor alle led og punkter skal være opdaterede, reparerede for at kunne give den bedste ydeevne i dagligdagen. Du bruger din krop hver dag, så hvorfor ikke gøre det nemt for den og dig at bevæge sig. Her kommer fysioterapi ind i billedet. Fysioterapi forlænger kroppens funktionalitet, og på den måde kan din krop stadig være en succesfuld industri på trods af, at den har været igennem lidt og hvert. Det er værd at overveje, da du skal bruge din krop i lang tid.