Sådan får du styr på tandlægeskræk

Vores tænder er med os hele livet, og derfor er det vigtigt, at vi passer godt på dem. Lider man af tandlægeskræk, kan det dog være en udfordring at komme til tandlægen og få plejet sine tænder korrekt.

Når man lider af tandlægeskræk, har man helt enkelt skræk eller angst for at gå til tandlægen. Det er ikke selve tandlægen, men eventuelle behandlinger og instrumenter, som skaber skrækken. Der er næsten dobbelt så mange kvinder end der er mænd, der lider af tandlægeskræk.

Lider man af tandlægeskræk kan det være svært at tage til tandlægen, og dette vil kun føre til, at tændernes stand bliver dårligere, og man skal derfor højst sandsynligt have endnu mere omfattende behandling længere hen ad vejen, som kan skabe en værre oplevelse og skam hos patienten.

 

Sådan behandler og forebygger du tandlægeskræk

Lider du af tandlægeskræk er det vigtigt at tage hånd om det. Find en tandlæge, som du har et godt samarbejde med, og som du stoler på, så du føler dig tryg under behandlingen. Det er en god idé at fortælle din tandlæge om din skræk. På den måde kan tandlægen tage bedre hensyn, informere om processen og tage pauser med dig, så du ikke overskrider dine grænser.

Tag en god snak med tandlægen inden behandlingen, så du ved, hvad der skal ske, og så tandlægen har fokus på at undgå smerte. Aftal at holde små pauser, så du får tid til at indstille dig på hvert trin.

 

Sådan forbereder du dig

Når du beslutter at gå til tandlægen på trods af din skræk, kan du lave nogle forberedende øvelser, inden du tager afsted, så du kan slappe bedre af i stolen. Diverse afspændingsøvelser og musik kan hjælpe dig til en bedre oplevelse. Afspændings- eller vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig både før og efter dit besøg, så dit sind er i balance inden du tager til tandlægen. Snak med din tandlæge om muligheden for at høre musik eller få tid til afspændingsøvelser under behandlingen, så du har de bedste forudsætninger for et godt besøg.