Tegn på stress
På den ene side er der meget se til med dine børn, på den anden side med familien, og på den tredje på arbejdet. Og måske når du også at snige nogle mor-kan-nu-hygge-for-sig-selv momenter ind i løbet af ugen. Det er vigtigt at kende forskel på en travl hverdag og stress symptomer. Nogle typiske symptomer på stress er f.eks. koncentrations- og søvnbesvær, et dårligt overblik og en hukommelse, der svigter oftere, du glemmer måske at spise eller spiser hele tiden, og måske har ud bare svært ved at finde ro og være glad. Hjertebanken, irritabilitet, træthed, hovedpine, mavesmerter mm., er alt sammen symptomer på stress.
Hvorfor behandle stress?
Måske tænker du: ”det er bare en fase – det går væk igen”. Men når du først er ramt af stress, så er det meget vigtigt, at du faktisk får det behandlet. Her kan en hel eller delvis sygemelding fra arbejdet hjælpe. Årsagen til stress er forskellig fra person til person, og for nogle er symptomerne og effekterne af stress mere alvorlige end andre. Det er derfor vigtigt, at du får stress behandlet, så snart du mister overblikket. Den personlige hjælp, som en psykolog kan tilbyde, tager udgangspunkt i din unikke livssituation, hvor psykologen netop hjælper dig med at få overblik over dit liv igen, og hvordan du stiller og roligt kan komme tilbage til en mindre presset og ”normal tilstand”.
Søg hjælp hvis du oplever tegn på stress
At få professionel hjælp til håndteringen af svære situationer er ikke noget tabu. Hvis du oplever flere af både de fysiske og psykologiske symptomer på stress, er det vigtigt, at du søger hjælp hos en psykolog. At ignorere din krops reaktion på stress medfører kun, at det muligvis bliver værre på sigt. Det gør dig hverken til en dårlig mor, kone, kæreste eller kollega, at du søger professionel hjælp, når du lider af stress. Det er vigtigt at du prioriterer din sundhed og dit mentale velvære højt. Mærker du altså flere af de ovennævnte symptomer, så få hjælp til behandling af stress i dag.