Hvor kommer vegetabilsk olie fra?
Vegetabilsk olie er betegnelsen for flydende fedt udvundet af planter. Olien kan blandt andet komme fra plantens frø, eller generelt udvindes af naturens frugter og nødder. Den vegetabilske olie udvindes ved kold- eller varmpresning af det fedtholdige plantemateriale. Der findes to måder at udvinde olien på, varmpresset og koldpresset. Typisk vil etiketten kun gøre køberen opmærksom på de koldpressede, eftersom de typisk er af bedre kvalitet. Koldpressede vegetabilske olier har bevaret flere antioxidanter og vitaminer, hvorimod varmpressede vegetabilske olier ikke er nær så sunde, hvorfor de oftest bruges til friture eller stegning. Du kan både købe vegetabilsk olie online og i fysiske forretninger.
Hvad betyder vegetabilsk?
Vegetabilsk betyder netop, at olien er fremstillet af planter, såsom nødder eller frugter. Et alternativt navn kunne herved være plantebaserede olier. Der er mange forskellige typer af vegetabilske olier. Nogle af de vegetabilske olier er:
- Olivenolie
- Rapsolie
- Solsikkeolie
- Kokosolie
- Palmeolie
- Avocadoolie
- Vindruekerneolie
- Sesamolie
Disse olietyper er alle spiselige. Faktisk er de fleste typer vegetabilske olier spiselige på nær enkelte. Nogle af de sorter, som ikke kan spises, er eksempelvis ricinusolie.
Er der smag i vegetabilsk olie
Der er stor forskel på hvor meget eller hvor lidt olier smager. Rapsolie smager eksempelvis stort set ikke af noget, hvorfor den også kan bruges i eksempelvis kage. Herimod smager olivenolien af mere, hvilket forudsætter, at den kun bør bruges til nogle specifikke formål. Der er desuden stor forskel på, om du køber en koldpresset vegetabilsk olie eller varmpresset vegetabilsk olie. De koldpressede olier har typisk en kraftigere farve og smag end varmpressede olier, hvilket også hænger sammen med, at flere af plantens vitaminer og antioxidanter er bibeholdt. I forlængelse heraf smager varmpressede olier ikke af særlig meget, hvis overhovedet af noget.