Relationer og tryghed er vigtigt, når der skal siges farvel

Det er aldrig sjovt at sige farvel til en, man har kær. Uanset om man er forberedt på afskeden eller ej, så gør tabet ondt, og det kan være svært at finde hoved og hale i den nye hverdag.

Når man mister en person fra sin nærmeste omkreds, går man mange følelser igennem. Nogen kan føle vrede over at miste, vrede som ikke er ment på nogen bestemt eller vrede, som har brug for at give nogen eller noget skylden. Har man gennemgået et meget langt sygdomsforløb med en, man har kær, kan nogen opleve at føle lettelse, over at personen har fået fred, selvom det kan være en svær følelse at håndtere.  Nogen kan have svært ved at processere dødsfaldet, og kan derfor gå rundt i en tåge det første stykke tid, indtil realiteten langsom begynder at sive ind, og man pludselig føler alle følelserne på én gang.

 

En bedemand kan skabe tryghed og rumme alle de store følelser

Når der sker et dødsfald, er der mange praktiske ting, som skal ordnes. Det er ofte de nære, der står for at enten begravelse eller bisættelse finder sted, og at den afdøde får sine ønsker opfyldt.
Er man meget ramt af dødsfaldet, og ude at stand til selv at planlægge en begravelse eller bisættelse, kan man gerne uddelegere nogle eller alle opgaver til en bedemand.

Hos en bedemand kan man selv være så involveret i processen, som man har lyst til, og man kan samtidig søge råd og vejledning til at håndtere det følelsesmæssige tab og den usikkerhed, der kan følge efter et dødsfald. En bedemand har stor erfaring med at skabe tryghed hos de efterladte og som følge af jobbet, møder en bedemand mange mennesker, der har mistet en kær, og kan derfor give gode råd til at håndtere den svære situation.

En bedemand er en alsidig person, der kan hjælpe i en svær tid, og som står til rådighed for dig og dine efterladte. En bedemand har mange opgaver, men disse kan afstemmes undervejs, så du og dine kære selv kan være så involverede, som I har lyst til. Det vigtigste er at føle sig tryg hos sin bedemand, hvor man kan lufte sine behov, og få den hjælp, man har brug for i den svære tid.