Årsagen til en flækket kindtand

Der kan være mange forskellige årsager til, at man pludselig står med en flækket kindtand. Som udgangspunkt er tænder enormt stærke, og de kan holde til meget, men somme tider sker det alligevel, at der opstår skader.

 

En flækket kindtand kan opstå som resultat af forskellige former for uheld, hvis du fx falder på cykel og slår dine tænder, eller hvis du ved et tilfælde bider i noget hårdt. Det kan ligeledes være, hvis du i længere tid har gået med et stort hul, eller at tanden af en anden årsag er blevet træt og mere skrøbelig.

 

Ligeledes er der forskel på, hvordan tanden er knækket, og dette vil afgøre behandlingen heraf. Somme tider er en plastfyldning nok, andre gange er det nødvendigt med en tandkrone, og i værste tilfælde er det nødvendigt at få fjernet tanden.

 

Hvordan kan en tandtekniker hjælpe?

Har du flækket en tand, er det nødvendigt med professionel hjælp. Er din kindtand flækket ved roden, således at den skal fjernes, vil du få brug for at få lavet en tandprotese hos en tandtekniker. En klinisk tandtekniker hjælper dig med at få smilet tilbage!

 

En tandprotese er en erstatning for din naturlige tand. I tilfælde af, at man skal have fjernet en tand, er der mange fordele i at få lavet en tandprotese hos en dygtig tandtekniker. Det er blandt andet nemmere at tygge, og du vil ikke være pinlig over at vise dit smil frem.

 

Forskellen på en delprotese og en helprotese

Kort sagt ligger forskellen i, om det det blot er én tand eller et par tænder, man mangler og derved har brug for en delprotese, eller om det er hele tandsættet, der har brug for udskiftning, så man har brug for en helprotese. Du vil få protesen i så hurtigt som muligt, så du ikke skal gå rundt og være ked af at mangle tænder.