Hvorfor begynde at male?

Det er videnskabeligt bevist, at det er sundt at have en hobby. Forskellige fritidsinteresser kan skabe pusterum i hverdagen, hvor du kan lade op og bruge hjernen på en ny og tilfredsstillende måde. Du kan for eksempel overveje at slippe kreativiteten løs som maler.

 

Malerkunsten er en afslappende og inspirerende aktivitet, hvor du kan fordybe dig og lade tankerne vandre. Når du maler, vil dine små grå blive stimuleret af den kreative proces, og du vil samtidig få mulighed for at sætte et personligt præg på indretningen derhjemme med dine egne kreationer.

 

Hvad skal du bruge for at komme i gang?

Det kan godt koste en del, når du første gang skal ned forbi hobbyforretningen. Men det vil virkelig betale sig på den lange bane, hvis du investerer i ordentligt udstyr af høj kvalitet fra starten. Gode redskaber vil give dig det allerbedste udgangspunkt for din nye interesse som maler. Du vil opnå et langt bedre resultat, og det vil sikre dig en større glæde ved at male allerede fra starten.

 

Det er en god idé at købe pensler i forskellige størrelser, så du ikke bliver begrænset i din kreative proces. Derudover skal du have et staffeli, nogle lærreder og rensegrej. Det er uhyre vigtigt, at du husker at rense dine pensler fra gang til gang, så de bibeholder deres blødhed og malerevne. I hobbybutikken kan personalet give dig vejledning i forhold til rensende produkter og den dertilhørende fremgangsmåde.

 

Hvor finder du inspiration?

Som nybegynder er det ingen skam at begive sig ud i efterligningens kunst. Du skal først nu til at lære, hvordan man maler, og derfor giver det god mening at male efter et allerede eksisterende værk. Det handler først om at lære teknikker, og dernæst kan du kaste dig ud i dit eget arbejde som fritidskunstner.