Årsager til parterapi

Der kan være mange grunde til, at der kan være behov for parterapi, men for de fleste gælder det, at problemerne har med parforholdet at gøre. Måske er I kørt fast i forholdet eller også stikker problemerne dybere. Nogle årsager til parterapi kan fx være:

  • Manglende kommunikation
  • Mistillid til hinanden
  • Ensomhed i parforholdet
  • Uenighed om børneopdragelse
  • Utroskab
  • Svigt
  • Manglende intimitet
  • Sorg

 

Hvilken terapiform er den bedste?

Når der opstår problemer i parforholdet, kan det skyldes en række forskellige faktorer. Det kan fx være, at du har gjort dig nogle negative erfaringer fra tidligere parforhold, som bevirker, at du leder efter alle tænkelige faresignaler ved din nuværende partner. Det kan også skyldes, at du bærer noget med dig fra barndommen, som i dit parforhold afspejles gennem din adfærd overfor din partner. Derfor er det væsentligt at overveje, om problemerne i parforholdet skyldes noget ubehandlet i dig selv. Du bør også tænke over, om disse problemer bedst løses for sig eller i samarbejde med din partner.

 

Fordelene ved at gå i terapi sammen

Den største fordel ved at gå i parterapi er, at alle kort kommer på bordet, og I gennemgår terapiprocessen sammen. Der kan være mange individuelle grunde til, at man er, som man er i et parforhold, og når man sammen har en åben og ærlig dialog, vil man komme tættere på hinanden. I vil opleve at få en bredere forståelse for hinanden, samtidig med at I bliver givet nogle redskaber til at løse jeres problemer fremadrettet.

Uanset hvilken terapiform I vælger, får I det bedste resultat, hvis I er villige til at samarbejde gennem en åben og ærlig dialog.